… var sådan cirka den sidste sætning, jeg nogensinde troede, jeg skulle skrive ☺ Dels fordi, bloggere i mine øjne er sådan nogle supertjekkede typer, der uploader farvekoordinerede billeder der matcher en overordnet, visuel strategi og på en humoristisk og tankevækkende måde skriver casualt-kloge ting om alt fra krøllejern til filosofi. Og jeg er virkelig ingen af delene; hverken supertjekket eller farvekoordineret, og i hvert fald mere casual end klog.
Og dels fordi, jeg aldrig har været særlig god til SoMe. Jeg ELSKER at læse fx andres blogs og andres insta-opslag og kan, selv om det er helt pinligt, tage mig selv i ligefrem at sidde og vente på, at en eller anden, som jeg synes er særligt interessant, tilføjer noget nyt til sin story, men jeg får en akut blanding af præstationsangst, mindreværdskomplekser og angst for at virke selvfed, hver gang jeg poster blot det mindste om mig selv. Måske er det noget med at være nordjysk og vant til at gå lidt stille med dørene. Måske er det noget med mig. Jeg ved det ikke. Men bottom line er selvfølgelig, at det er noget værre pjat.
Og derfor: Velkommen til min blog!
Bloggen her er tænkt som noget, du kan læse og følge helt isoleret, hvis du har lyst, men også som et supplement til mine øvrige SoMe-profiler, og hvor jeg i lidt højere grad føler, at jeg frit kan brede mig med alle mine ord. Der kommer ikke til at være nogen agenda eller visuel strategi med bloggen som sådan; i hvert fald ikke andet end at den selvfølgelig primært kommer til at handle om mit forfatterskab, mine foredrag og om BØGER – både mine egne og andres.
Jeg håber, I vil tage godt imod den. Og mig, selvfølgelig.
Much love,
Sanne