Bagsidetekst

”Jeg var egentlig allerede stået af i Hjørring og på vej hen mod Caros hus, da min telefon bippede i lommen.

Change of plans. Vi er taget hjem til TGs storebror i Aalborg. See ya in Plaza 😀

Beskeden var fra Caro. Hun havde vedhæftet adressen og en selfie af Sofie TG, Asta-My og sig selv foran et stort vindue, hvis udsigt godt kunne ligne Aalborg set fra en etageejendom. Men hvad vidste jeg? Jeg havde kun været i Aalborg én gang siden Blå Mandag, og kun for at gå i butikker med Kat og kigge på tøj, vi alligevel ikke havde råd til.”

TAG GADEN TILBAGE

Udkom 31. januar 2019.
Medforfatter Sarah Engell.

UDDRAG AF ANMELDELSER

***** Politiken: ”En overvældende vellykket roman for unge (og op) om at ville livet så inderligt, at man brænder nallerne i begge ender … Det hele er nervepirrende, smukt og saligt forløsende.”

**** JyllandsPosten: ”De to forfattere er ekstremt dygtige.”

Weekendavisen: ”En troværdig fortælling som taler lige ind i øjeblikket … Tematiserer ungdomslivet, når det gør allermest fucking ondt.”

Børn & Bøger: ”En outstanding og fremragende roman. Man bliver ganske enkelt mindblown af at læse den og vil bare have mere. Handlingen forløses på smukkeste vis … og så er den fuldkommen lydefrit velskrevet.”

Folkeskolen.dk: ”Autentisk og seriøs ungdomsroman, som indeholder alt det, der optager især unge piger … Anbefales på det varmeste.”

***** Xenias Bogblog: ”En pageturner der fanger sin læser fra start til slut.”

***** Julie The Bookcat: ”Jeg håber, denne fortælling vil blive brugt i folkeskolernes ældste klasser og på gymnasiet. For den har meget på hjerte.”

**** Reading Raindrops: ”Et fremragende samarbejde mellem to af Danmarks dygtigste forfattere.”