Bagsidetekst
”Da de hiver os op af Limfjorden, hænger vi stadig sammen. Jeg ved ikke, hvor lang tid vi har ligget i vandet, det er ikke til at sige, man mister ligesom tidsfornemmelsen. En uge. Måske to. Jeg ved det ikke. Retsmedicineren har også svært ved at sige det præcist. Han vil gerne have tilladelse til at fjerne håndjernene, det bliver han ved med at snakke om, det er skide besværligt at håndtere to lige, der hænger sammen på den måde.
DIG OG MIG VED DAGGRY er den fatale kærlighedshistorie, som Louise aldrig fik fortalt. Før nu. Det er en historie om tilfældigheder, misforståelser, svigt og tilgivelse, og om at elske så vildt og meningsfyldt, at det er værd at dø for.”
DIG OG MIG VED DAGGRY
Udkom 2012.
Medforfatter Glenn Ringtved.
Sidetal: 309 (hardback)/312 (paperback)
PRISER
- Kulturministeriets Forfatterpris for Børne- og Ungdomslitteratur 2013
- Tilføjet IBBY’s List of Honour 2016
- Nomineret til Politikens Bogpris samt Berlingske Tidendes Læserpris
UDDRAG AF ANMELDELSER
Politiken *****: ”Det er stemningen, der styrer. Historien er fyldt med livskloge observationer og dødbringende iagttagelser. Det lykkes fortællerne at være bløde og sentimentale på den rigtige måde. Så det ikke bliver blødt og sentimentalt … Mon ikke Kulturministeriets børnebogspris for 2013 har fundet en vinder!”
Berlingske Tidende ******: ”Rå realisme rammer rent … Er der én bog, man simpelthen skal få læst dette efterår, så er det Sanne Munk Jensens og Glenn Ringtveds formidable ungdomsroman »Dig og mig ved daggry«, der fremstår som den vildeste rutsjebanetur mellem håb og nederlag. Den rusker og river og bevæger … »Dig og mig ved daggry« er en bog, som giver dette efterårs mest intense og fremragende læseoplevelse.”
Jyllands-Posten *****: ”Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtveds ‘modige og fængslende ungdomsroman’ om to teenagere, der begår selvmord sammen, ‘kan meget vel blive et af den kommende læsegenerations litterære fikspunkter.” (anmeldelse gengivet af bog.nu)
Weekendavisen: ”Uhyrlig, tragisk og velfortalt.”
Information: ”Der lagt i kakkelovnen til noget stort her. Der er kræset for historien i denne ungdomsroman … Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved har ingen hast. De lægger omhyggeligt sidehistorier ud, afslutter dem og bygger bifigurer op med lige så stor grundighed som bogens to hovedpersoner, Louise og hendes måske-psykopat-kæreste Liam.”
Paedagogen.dk ******: ”Selvmordet virker som den eneste udvej, der er tilbage, da de har prøvet de tre klassiske biologiske reaktioner på overbelastning: at underkaste sig, at slå igen og at flygte. Alligevel er det ikke en bog, som forherliger selvmord. Dig og mig ved daggry viser også, hvor dybe spor Louise og Liams handling har sat for deres familie og andre nærmeste. Det er ikke uden grund, at bogen fik Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomsbøger 2013. Og i modsætning til hovedpersonerne lever den stadig.”
Folkeskolen: ”Årets ungdomsroman!”
Kulturforunge.dk *****: ”Dig og Mig Ved Daggry ligger så tæt op ad virkeligheden som overhovedet muligt. Det kan godt være at det er en kælighedshistorie, men en feel-good bog, det er det ikke. ‘Dig og Mig Ved Daggry’ er noget for sig.”
Boghjoernet.dk *****: ”Bogens sprog er virkelig godt. Det er sammenhængende og flydende, og jeg kunne på ingen måder fornemme, at der var to forfattere. Både sproget og historien hang rigtig godt sammen … Jeg synes, alle andre skal læse den! Specielt synes jeg, det burde være en bog, som alle unge skal læse. Jeg er overbevist om, den vil få en del til at tænke over, hvad forskellige ting kan ende med.”
Romanen blev opsat som teater på Teater Nordkraft i Aalborg i 2018
Nordjyske *****: Du godeste hvor er det flot teater.”
Morten Hede *****: “Det er en brandgod fortælling!”
gregersDH *****: “Stærk. Nærværende.”
Den 4. væg *****: “Vigtigst af alt sætter Dig og mig ved daggry fokus på udfordringerne ved at være ung og et tabuiseret emne som selvmord.”
KOP Kultur *****: “Det er modigt at gå så direkte efter det sværeste publikum af alle. De unge. Men med så stærk en forestilling og det fremragende ensemblespil rammes der også rent hos det brede og voksne publikum.”
Scenekanten ******: “Forestillingens cast er eminent. Deres præstationer er fænomenale og knivsparke. De er spot on.”
Ungt Teaterblod *****: “Teater Nordkrafts Dig og mig ved daggry er ungdomsteater, når det er bedst.”