Bagsidetekst

Sigga er 16 og bor i en lillebitte by i Nordjylland, hvor alle kender alle, og hvor alting er, som det altid har været. Lige indtil den sommer, hvor det ene tager det andet, og alting pludselig er helt, helt anderledes…

”Og så var der os, der boede her. Og for bare en uge siden ville jeg også have sagt, at der var lige præcis dem, der skulle være. En bedste veninde. En kæreste. En mor og en Sigurd. Plus en omgangskreds, der måske ikke var den største eller sådan den aller-fedeste i verden, men som var der, og som på en eller anden måde bare fungerede. Det var fint.

Nu var alle helt filtret sammen, og det hele var bare noget lort, og på en eller anden måde var byen bare pludselig alt for lille til at rumme det hele.”

ARANGUTANG

Udkom 2011.

Sidetal: 172


UDDRAG AF ANMELDELSER

Politiken ****: ”I et mundret sprog fanger ‘den talentfulde ungdomsforfatter Sanne Munk Jensen’ essensen af at være 16 år og føle sig omklamret i et lille bysamfund. Forfatteren udpensler ikke følelserne, men lader dem fermt og effektivt sive ud igennem bogens dialog og handling.” (anmeldelse gengivet af bog.nu)

Berlingske Tidende ****: ”En god, universel coming-of-age-roman … forfatteren er eminent til replikker og karaktertegning og nærmer sig sine steder stand-up niveau.”

Information: ”Sanne Munk Jensen fanger troværdigt nutidens ungdomssprog med masser af ‘-agtig’ og afsnubbede ord i denne roman om 16-årige Sigga, der får en del at se til med sladder, veninder, teenage-klaustrofobi, kærlighed, klamydia og en græsk ferieaffære.”

24-timer ****: ”16-årige Sigga er ‘en sympatisk og overbevisende fortæller med en rap og ligefrem udtryksform’ i denne teenage-roman om kærlighed, veninder og familiehemmeligheder. 

Bogbotten: ”En meget velskrevet, alvorlig og humoristisk roman for piger i 7.-9. klasse om det at blive voksen.