

Hele det sidste år har jeg undervist på Manuskriptskolen for Børnefiktion under ledelse af den fantastiske duo Dennis Glintborg og Elin Algreen og med kollegaer som Kasper Hoff, Tomas Lagermand Lundme, Rebekka Bach-Lauritsen, Hanne Kvist og – min skrivemakker – Kim Fupz Aakeson. Og det været så udviklende og så på alle måder givende! I sommers underviste jeg på Grundtvigs Højskole sammen med Tomas Lagermand Lundme, som jeg i skrivende stund også kører et undervisningsforløb med og for et par uger siden holdt workshop med i Dansk Forfatterforening, og fra og med august er jeg så simpelthen blev fastansat på skolen. Det er jeg blevet sammen med Hanne Kvist, og det er jeg super glad for; det betyder lidt mere arbejde, men også mere medbestemmelse og mere indflydelse på retningen for en skole, hvis betydning og vigtighed i verden jeg kun ser vokse sig større for hver dag, der går. Det er et fantastisk sted med et enormt potentiale, og frem for alt en skole, der skaber et trygt og inspirerende rum for udviklingen af forfattere og fortællinger til alle formater.
Det er et kæmpe privilegie at få lov at undervise og vejlede så dygtige fortællere, og at få lov at bidrage til forløsningen af deres historier. Dem kan I virkelig glæde jer til!