Nyt

Mit yndlingspindsvin findes nu i efterhånden mange afsnit! Sammen med Tine Kej har jeg skrevet en hel stak, som løbende rammer Minisjangs sendeflade; tag fx med Børste til fastelavn, til nytårsfest, til stranden eller hjælp ham med at puste sæbebobler eller begrave en pind?

Det har været en kæmpestor fest at arbejde i dét univers, med den målgruppe, med de karakterer og med både Tine, DR og Copenhagen Bombay – håber det afspejles i afsnittene også.

I 2019 udkom Sarah Engell og jeg med romanen ”Tag gaden tilbage”, der har Polly fra Hirtshals i hovedrollen. I modsætning til mange jævnaldrende har Polly en enorm appetit på livet; hun er nysgerrig, hun vil mærke livet og ud og se, hvad det har at byde på – også seksuelt. Det synes vi, det var på tide, at en pige som Polly fik lov til, og også uden, at hun at den grund behøvede at blive udskammet eller at undskylde for sig selv.

På vej hjem fra et fælles foredrag kom vi imidlertid til at snakke om, at når man taler om frihed til at være et seksuelt meget aktivt væsen, så hører der til den samtale også friheden og retten til at være det modsatte; friheden til at sige nej, friheden til ikke at have lyst. Og det på den baggrund, at Pollys bedste veninde Kat får sin helt egen historie i Giv mig tiden igen.

Hvor Polly er super spændt på voksenlivet med alt, hvad det indebærer, ser Kat det som én lang og melankolsk sigen farvel til alt det, der er fedt. Hendes elskede rollespilsunivers Yxengaard står til at lukke, Polly drømmer om at flytte helt til Kolding, og da hun fylder 18, mister hun sit ungdomsjob på Fisken. Det eneste positive er, at hun lykkes med at blive kæreste med sin bedste ven Dugge, men efterhånden som han bliver mere og mere klar til, at de også skal have et seksuelt samliv, oplever Kat, at hun har det helt modsat. Hun er ikke klar. Og jo mere hun prøver, jo mindre klar bliver hun …
Kat er nemlig aseksuel, viser det sig. Og når vi skriver om en seksuel orientering, som er så underbelyst, og som også Sarah og jeg vidste så lidt om på forhånd, var det for os nødvendigt at søge al den hjælp og information, vi kunne, for at kunne skrive både troværdigt og ikke-skadende om emnet. Derfor har vi interviewet 3 personer, som er medlem af Foreningen for Aseksuelle i Danmark til at starte med. Efterfølgende har vi haft disse + yderligere 2 testlæsere på, som selv er aseksuelle, og som er kommet med super gode noter til vores historie. De noter har vi selvfølgelig rettet os efter og føjet ind i manuskriptet, hvorefter testlæserne igen har læst med. Det kan lyde besværligt og som noget, der begrænser vores frihed som forfattere, men vi har faktisk kun oplevet det som enormt oplysende og inspirerende.

Det samme gælder vores rollespilsresearch, hvor Yxengaards Claus Gajhede var så venlig at lade sig interviewe og lod os tage et utal af billeder af sit vildt inspirerende rollespilsunivers. I det hele taget har researchfasen til denne bog været anderledes og mere omfattende end noget, jeg ellers har prøvet, men det har været en 100% og på alle planer positiv oplevelse og noget, som har været helt afgørende for Kats historie. Håber du har lyst til at læse med.

Sofie Riis Endahl er blevet optaget i “Den Unge Kunstneriske Elite” under Statens Kunstfond og har spurgt mig, om jeg vil være hendes mentor. Og selvfølgelig vil jeg det – hvis jeg på nogen måde kan skovle vejen bare en lille smule fri for sne og puste et rygstød i retning af en forfatter som Sofie, så gør jeg det hellere end gerne.

Som jeg skrev i min egen begrundelse for at påtage mig hvervet: ”Sofie Riis Endahl er et fuldkommen selvindlysende, ungt talent, der besidder den særlige evne at skrive frygtløst. Hun kaster sig ud i formater, som ikke engang findes endnu, og som hun selv er med til at definere, hun skriver om brandfarlige emner uden at ryste på hånden, og hendes sprog er ærligt og ægte. Hun er nysgerrig, enormt arbejdsom og altid positiv. At hun derfor har mange muligheder foran sig, og at mange gerne vil lege med hende, siger sig selv. For mig er Sofie et talent, som skal have plads til at udfolde sit potentiale, sådan som hun vil, men som også skal passes på og vejledes, så hun netop går sine egne veje og ikke ender med enten at knække eller at udvande sig selv og sit unikke talent ved i højere grad at gøre, som andre synes. Det vil være mig en stor fornøjelse og ære at hjælpe hende med at definere denne kerne, at holde hende op på den og samtidig gøde jorden omkring hende, så hun kan brede sig og folde sig ud.”

Glæder mig super meget til forløbet!

Au Pair er simpelthen kåret som “Årets Ungdomsbog” ved Københavns Børnebibliotekers Gallashow! Kim og jeg er helt vildt glade og stolte og sender skud ud til alle, der har stemt på Irene. Tusind millioner tak!

Fredag d. 6. maj 2022 er en af de dage, jeg tror, jeg kommer til at glemme som noget af det sidste, hvis min hjerne på et tidspunkt begynder at sætte ud. Ikke at der til at starte med var noget usædvanligt ved dagen; jeg stod op og var på vej i bad og havde udsigt til en helt almindelig fredag på kontoret, måske efterfulgt af lidt fredagsbar – præcis om fredage plejer at se ud for mit vedkommende. Men så ringede telefonen. Og så var alt pludselig forandret.

I den anden ende var nemlig Søren Beltoft fra Statens Kunstfond, som ville spørge, om jeg var interesseret i at modtage et 3-årigt arbejdslegat (!!) Og så græd jeg. Som en vanvittig. Og måtte ringe ham op igen et par timer senere for lige at høre, om den var god nok, og om det var rigtigt alt sammen. Det var det. Og det er det, også selv om jeg stadig snart et år efter har svært ved helt at forstå det. 3 år, hvor jeg simpelthen bare skal skrive, og endda på det, jeg allerhelst vil. Så det gør jeg nu. Hvilket helt afsindigt privilegie. TAK.

Torsdag d. 7. april 2022 var en kæmpe dag! Her fik jeg nemlig overrakt Ordkraft-prisen ved åbningen af årets Ordkraft Festival i Aalborg. Prisen blev overrakt af Nicolaj Holm, direktør for Aalborg Kongres & Kulturcenter og med følgende begrundelse:

”Årets modtager er født og opvokset i Nordjylland og er nordjysk helt ind til benet. Og så er hun forfatter. En forfatter, der igennem hele sit liv har været opslugt af realistiske dramaer og historier. Hun er en forfatter, der formår at fortælle realistiske historier med et nærværende sprog. Et sprog der aldrig taler ned til de unge – men rammer deres egen tone. Historier, der gør ondt, og som kryber ind under huden. Historier der flår, og som SKAL skrives … Hun inviterer de unge indenfor, og lader dem se sig selv i bøgerne, historierne og de relaterbare karakterer. Hun skriver sikkert om ungdommens usikkerhed og identificerer identitetskriser. Alt sammen mens der smukt fortælles om den kamp, det er at finde sin plads i livet. Udover at kunne ramme de unges sprog, formår forfatteren også at danne levende billeder i sin historiefortælling. Med smæk på detaljen og metaforerne bliver man som læser båret gennem en fantastisk sproglig billedsal, der altid får en til at trække på smilebåndet.
Modtageren af Ordkraftprisen har formået at sætte sit eget aftryk på kulturen i Nordjylland. Hendes værker er ofte genstand for hovedværksarbejde i danskundervisningen, og man har også kunnet opleve to af hendes historier på de skrå brædder. Derudover har hun – gennem de sidste ti år – været fast inventar på Brøndslev Forfatterskole, hvor unge mellem 13-20 år hvert år kan søge om optagelse. Hun har givet liv til den stille pige, Sigga, der voksede op i et lille og lukket nordjysk samfund… Til den fandenivoldske pige, Polly, der kom fra en nordjysk fiskeriby omgivet af barsk natur… Og den søde pige fra Hasseris, i den nordjyske hovedstad med de mange fristelser… Det er få forfattere, der kan skrive om det nordjyske og den nordjyske ungdom med så stor indlevelse, forståelse og respekt… Derfor er det mig en ære at overrække dette års Ordkraftpris til Sanne Munk Jensen.”

Jeg er så overvældet og stolt af den pris, og som jeg sagde i min takketale, lover jeg, at jeg også fremover vil gøre mit allerbedste for at gøre mig fortjent til at have fået den.

Læs hele takketalen HER

D. 20. januar udkom Kim Fupz Aakesons og min roman Au Pair! Irene, som vores hovedperson hedder, er heldigvis blevet taget så varmt og kærligt i mod derude, og det er vi så sindssygt glade for. Nu kan vi endelig komme ud og tale om bogen også, og det har vi været flere gange allerede; bl.a. i en podcast på Københavns Hovedbibliotek i forbindelse med festivallen ”Vi elsker bøger”, på Ordkraft Festival i Aalborg, på Ibbys årsseminar, til Lærfest i Bella og hjemme i Trine May (fra Mayeriets) private og smukke gemakker til Litteratursalon.
Det er altid en kæmpe fornøjelse, og det er så dejligt med det liv, vi oplever, at bogen har fået. Vi får næsten lyst til at skrive en til …

I foråret 2021 skrev jeg på en serie til de allermindste – nemlig ”Børste”, som ramte DR’s nye platform Minisjang i maj. Idéen var ikke min men Tine Kais, og både koncept og karakterer var i grove træk givet på forhånd. Lyder det som en kedelig opgave? Overhovedet ikke! For mig var det en oplagt og så fin mulighed for at arbejde med storytelling i et lillebitte mikrokosmos, og for at prøve kræfter med en målgruppe, jeg ikke havde prøvet før. Resultatet synes jeg næsten taler for sig selv; det er underholdende men med kant og med noget på hjerte – og med hjertet på rette sted, ikke mindst.

De første afsnit ligger allerede på Minisjang; forhåbentlig kommer der mange flere ☺

Hele det sidste år har jeg undervist på Manuskriptskolen for Børnefiktion under ledelse af den fantastiske duo Dennis Glintborg og Elin Algreen og med kollegaer som Kasper Hoff, Tomas Lagermand Lundme, Rebekka Bach-Lauritsen, Hanne Kvist og – min skrivemakker – Kim Fupz Aakeson. Og det været så udviklende og så på alle måder givende! I sommers underviste jeg på Grundtvigs Højskole sammen med Tomas Lagermand Lundme, som jeg i skrivende stund også kører et undervisningsforløb med og for et par uger siden holdt workshop med i Dansk Forfatterforening, og fra og med august er jeg så simpelthen blev fastansat på skolen. Det er jeg blevet sammen med Hanne Kvist, og det er jeg super glad for; det betyder lidt mere arbejde, men også mere medbestemmelse og mere indflydelse på retningen for en skole, hvis betydning og vigtighed i verden jeg kun ser vokse sig større for hver dag, der går. Det er et fantastisk sted med et enormt potentiale, og frem for alt en skole, der skaber et trygt og inspirerende rum for udviklingen af forfattere og fortællinger til alle formater.

Det er et kæmpe privilegie at få lov at undervise og vejlede så dygtige fortællere, og at få lov at bidrage til forløsningen af deres historier. Dem kan I virkelig glæde jer til!