Au Pair – ny roman med Kim Fupz Aakeson!

Hvis der var én forfatter herhjemme, som jeg kunne få lov at skrive en bog med, så skulle det – udover Glenn og Sarah, selvfølgelig – være Kim Fupz. For mig har flere af Kims bøger haft en kolossal betydning; både i kraft af historierne i sig selv men også på grund af måden, de er fortalt på. Man kan altid mærke, om det er Fupz, synes jeg: Det er noget med humoren, noget med dialogen, noget med en sproglig underspillethed, friskhed og umiddelbarhed, og tit har jeg taget mig selv i at sidde og nærlæse og spekulere over, hvad pokker det er, han gør …
Da han spurgte, om vi ikke skulle skrive en roman sammen (faktisk havde jeg spurgt ham et par år tidligere, så teknisk set var det måske mig, der spurgte, men altså, hvem tæller … ) var jeg derfor også lynhurtig til at spytte i håndfladen og råbe ”Aftale!” Og igen må jeg bare sige, at det været en intet mindre end fantastisk proces! Helt anderledes end hvad jeg tidligere har prøvet, men akkurat lige så sjovt og inspirerende og med et slutprodukt, som jeg er så utrolig stolt af. Romanen hedder ”Au Pair” og udkommer 17. januar 2022, og den er slet ikke så krimiagtig, som det ellers kan synes ud fra pressebilledet her; der er vist godt nok én, der dør, men faktisk er den nok en af de sjoveste bøger, jeg har (været med til) at skrive … Halvdelen af dna’en er jo Fupz’s J


Ny roman med Sarah Engell

Tilbage i 2012, da Glenn Ringtved og jeg besluttede os for at skrive ”Dig og mig ved daggry” sammen, stod frygt og fordomme mildest talt i kø; både blandt mine kollegaer og i mit eget hoved: I bliver garanteret uvenner, det bliver dårligt, I kommer til at gå så meget på kompromis med jer selv, det bliver én lang stiløvelse i at sluge kameler… Heldigvis holdt intet af det stik. I stedet blev det en fantastisk følelse af at være fælles om en noget, man ellers som forfatter per definition er mutters alene med. Samtidig oplevede jeg, at dét at skulle gennemskrive en anden forfatters tekst, som jo i forvejen var super god, gav mig lige så meget, som at skrive selv; det var to forskellige ting, men jeg gik til det med lige stor ildhu og følte lige stor tilfredsstillelse ved begge dele. Pludselig var forfatteriet bare ikke så ensomt mere …
Akkurat det samme oplevede jeg, da jeg skrev ”Tag gaden tilbage” med Sarah Engell – ikke mindst, fordi jeg fik Sarah som menneske med i købet. Og faktisk var vi så glade for samarbejdet og for alt det, der opstod, når vi lagde vores kræfter sammen, at vi besluttede at skrive en roman mere. Den foregår i samme miljø og med de samme karakterer som ”Tag gaden tilbage” men er ikke en fortsættelse af denne; denne gang er det nemlig ikke Polly, der er hovedperson …

Vi er i fuld gang med gennemskrivningerne og glæder os til langsomt at kunne løfte mere af sløret og dele historien med jer. Bogen forventes af udkomme engang i løbet af 2022.


Manuskriptskolen for børnefiktion

I al den tid, jeg har været forfatter, er det lykkes mig kun at have én redaktør – nemlig Elin Algreen, som indtil for nyligt var B&U-chef på Forlaget Gyldendal. For mig har hun været den bedste i verden. Hun har ligesom bare været der altid og igennem alt, og jeg måtte derfor virkelig også bide mig selv hårdt i knytnæven for holde tårerne tilbage, imens ønskede hende tillykke, da hun sidste forår ringede til mig og sagde, at hun havde sagt sin stilling op, fordi hun nu skulle noget andet.

Heldigvis skulle hun noget så fantastisk som at starte en ny skole op – nemlig Manuskriptskolen for Børnefiktion, og heldigvis spurgte hun mig, om jeg kunne tænke mig at undervise der. Og det var jeg selvfølgelig lynhurtig til at svare ja til. Det er et super fedt og innovativt projekt båret af så dedikerede, skønne kræfter med Elin og hendes lige så skønne makker Dennis Glintborg i spidsen, og så er det sammen med et hold af øvrige undervisere – Tomas Lagermand Lundme, Kim Fupz Aakeson, Kasper Hoff og Hanne Kvist – som jeg er så stolt af skulle arbejde sammen med.

Vi har henover efteråret holdt afholdt et pilotforløb med et virkelig dygtigt og sprudlende og topengageret hold af prøvekaniner, hvilket er gået super godt. Alt tegner bare så godt for den skole.

Skulle DU gå rundt med en forfatter af den ene eller anden art i maven, eller har du bare lyst til at vide mere om skolen, så kan du læse om den her: www.manuskriptskolen.dk

Jeg ville næsten ønske, jeg skulle gå der selv også ☺


Ny udgivelse på vej!

Til januar 2020 – og det vil sige kun et år efter, at Sarah Engell og jeg udgav ”Tag gaden tilbage” – udkommer min næste ungdomsbog, som kommer til at bære titlen ”En dygtig havfrue.” Og for sådan en langsom skrivesnegl som mig, er det et fuldkommen vildt produktionstempo. Jeg debuterede helt tilbage i 2002, og med et bagkatalog på sølle (snart) 8 bøger er det jo ikke svært at regne ud, at der plejer at være noget længere mellem snapsene. Mellem ”Dig og mig ved daggry” og ”Tag gaden tilbage” gik der faktisk over 5 år, i løbet af hvilke jeg flere gange overvejede, om jeg mon overhovedet nogensinde igen ville kunne mærke en historie i mig – og lysten til at fortælle den, ikke mindst. Virkelig frustrerende på et helt grundlæggende, eksistentielt niveau, for hvad er en forfatter, der ikke skriver? Og hvis jeg ikke var forfatter, hvad var jeg så … ? Men så dukkede Sarah Engell op. Og så skrev vi ”Tag gaden tilbage”, og den energi, der både lå i den fortælling og i vores samarbejde, ændrede på mange måder alt.

Jeg kommer næppe til at skyde bøger afsted i samme kadence fremover, men jeg er slet længere i tvivl om, at jeg selvfølgelig skal skrive, og at historierne og idéerne er der. Faktisk flere nu, end jeg nogensinde før har følt.
Og en af disse er altså ”En dygtig havfrue”. Jeg vil ikke sige så meget om den endnu, hvor vi stadig er så forholdsvist langt fra udgivelsen; ikke andet end at det er en roman, som jeg er sindssygt glad for, og som jeg glæder mig til at fortælle meget mere om. Indtil da må I nøjes med at nyde forsiden, som – selvfølgelig – er kreeret af fantastiske Solveig Agerbak.


Velkommen til min blog!

… var sådan cirka den sidste sætning, jeg nogensinde troede, jeg skulle skrive ☺ Dels fordi, bloggere i mine øjne er sådan nogle supertjekkede typer, der uploader farvekoordinerede billeder der matcher en overordnet, visuel strategi og på en humoristisk og tankevækkende måde skriver casualt-kloge ting om alt fra krøllejern til filosofi. Og jeg er virkelig ingen af delene; hverken supertjekket eller farvekoordineret, og i hvert fald mere casual end klog.

Og dels fordi, jeg aldrig har været særlig god til SoMe. Jeg ELSKER at læse fx andres blogs og andres insta-opslag og kan, selv om det er helt pinligt, tage mig selv i ligefrem at sidde og vente på, at en eller anden, som jeg synes er særligt interessant, tilføjer noget nyt til sin story, men jeg får en akut blanding af præstationsangst, mindreværdskomplekser og angst for at virke selvfed, hver gang jeg poster blot det mindste om mig selv. Måske er det noget med at være nordjysk og vant til at gå lidt stille med dørene. Måske er det noget med mig. Jeg ved det ikke. Men bottom line er selvfølgelig, at det er noget værre pjat.

Og derfor: Velkommen til min blog!

Bloggen her er tænkt som noget, du kan læse og følge helt isoleret, hvis du har lyst, men også som et supplement til mine øvrige SoMe-profiler, og hvor jeg i lidt højere grad føler, at jeg frit kan brede mig med alle mine ord. Der kommer ikke til at være nogen agenda eller visuel strategi med bloggen som sådan; i hvert fald ikke andet end at den selvfølgelig primært kommer til at handle om mit forfatterskab, mine foredrag og om BØGER – både mine egne og andres.

Jeg håber, I vil tage godt imod den. Og mig, selvfølgelig.

Much love,
Sanne