Hvis der var én forfatter herhjemme, som jeg kunne få lov at skrive en bog med, så skulle det – udover Glenn og Sarah, selvfølgelig – være Kim Fupz. For mig har flere af Kims bøger haft en kolossal betydning; både i kraft af historierne i sig selv men også på grund af måden, de er fortalt på. Man kan altid mærke, om det er Fupz, synes jeg: Det er noget med humoren, noget med dialogen, noget med en sproglig underspillethed, friskhed og umiddelbarhed, og tit har jeg taget mig selv i at sidde og nærlæse og spekulere over, hvad pokker det er, han gør …
Da han spurgte, om vi ikke skulle skrive en roman sammen (faktisk havde jeg spurgt ham et par år tidligere, så teknisk set var det måske mig, der spurgte, men altså, hvem tæller … ) var jeg derfor også lynhurtig til at spytte i håndfladen og råbe ”Aftale!” Og igen må jeg bare sige, at det været en intet mindre end fantastisk proces! Helt anderledes end hvad jeg tidligere har prøvet, men akkurat lige så sjovt og inspirerende og med et slutprodukt, som jeg er så utrolig stolt af. Romanen hedder ”Au Pair” og udkommer 17. januar 2022, og den er slet ikke så krimiagtig, som det ellers kan synes ud fra pressebilledet her; der er vist godt nok én, der dør, men faktisk er den nok en af de sjoveste bøger, jeg har (været med til) at skrive … Halvdelen af dna’en er jo Fupz’s J
